Mit udgangspunkt for alt hvad jeg laver er altid det neurodiverse – kort fortalt betyder det at jeg ser variationer i hjernen (neurotyper) som en naturlig del af menneskets evolution.
Der findes ikke bare én slags rigtig hjerne og så alle de forkerte hjerner. Til gengæld findes der en stor naturlig variation i den menneskelige hjerne. Man kan sige at neurodiversitet er i familie med biodiversitet – bare i hjernen. Det kan beskrives som naturligt forekomne kognitive variationer altså en form for neurologisk mangfoldighed. Neurodiversitet omfatter b.la. Autisme, NLD, ADHD, dysleksi, dyscalculi, dyspraksi og tourette.
Denne indstilling står i kontrast til den måde hvorpå autisme traditionelt opfattes i den medicinske model, nemlig som en sygelig tilstand, en medfødt forstyrrelse af udviklingen. Autisme, ADHD osv. er noget der skal kureres eller fjernes. Især inden for autismeområdet har der været fokus på at finde en kur eller eventuelt en genetisk test af fostret, så forældrene kan vælge en abort.
Autisme er så indgroet i personen at man ikke kan “fjerne den” og så stå med en “rask person” uden autisme. Det er også en af grundene til at mange autister kalder sig selv for “autister” og ikke “person med autisme”. Neurodiversitets bevægelsen ønsker ikke en kur, ligesom bøsser og lesbiske heller ikke ønsker en kur af deres “anderledeshed” (Det var ellers normen i mange år).
Jeg er ikke et “forkert” menneske eller i stykker, jeg skal ikke repareres!
Anerkendelse af udfordringer
At bekende sig til den neurodiverse bevægelse betyder naturligvis også at man ser realistisk på mange af de udfordringer der kan følge med en autisme diagnose. Det er især epilepsi, forskellige mave-tarm sygdomme, søvnproblemer osv. Disse udfordringer, eller co-morbider, bør afhjælpes i videst muligt omfang. Forskning i disse områder ville umiddelbart gavne meget mere end forsøget på at finde en “kur”.
Der er bestemt også en grund til at autisme kategoriseres som gennemgribende og et handicap (i vores samfund). Hjælp kan f.eks være tidlig intervention af forskellig slags (sprogtræning, sanseintegratoriske problemer, mundmotoriske udfordringer, søvnproblemer mm.). Alle de ting der sammen med en større accept af anderledes mennesker kunne gøre livet så meget bedre. Desværre er der i rigtig mange forskningsmiljøer ikke fokus på dette. I det hele taget har forskningen fulgt et spor der hedder “find genfejlen” i stedet for at forske i tiltag der kan afhjælpe de udfordringer der kan følge med diagnoserne.
Disse forskelle i hvordan mennesker behandler informationer, i hvordan man tænker, lærer eller fungerer socialt kan også være en styrke. Neurodiverse mennesker har bidraget til udviklingen af teknologi og kultur gennem hele menneskehedens historie. Adskillige af de helt store genier gennem historien har muligvis haft autisme/ADHD, men det er naturligvis svært at sige med sikkerhed da diagnoserne er forholdsvis nye.
Det kræver en krøllet hjerne at tænke krøllede tanker.
Helle jørgensbye
Neurodiversitetens historie
Den australske sociolog Judy Singer opfandt ordet da hun skrev en universitetsopgave i 1996-1998 (artiklen blev præsenteret i 1998). Samtidig korresponderede hun med den amerikanske forfatter Harvey Blume, da de begge var interesseret i autisme. Han brugte udbredte ordet yderligere i en avisartikel i 1998 i The Atlantic “Neurodiversity may be every bit as crucial for the human race as biodiversity is for life in general. Who can say what form of wiring will prove best at any given moment? Cybernetics and computer culture, for example, may favor a somewhat autistic cast of mind.” Du kan læse mere her
Læs mere
Til sidst et link til en artikel (engelsk) om neurodiversitet og bevægelsens modstandere her
