Alle mennesker ønsker de samme ting:
Kærlighed
Leve I sikkerhed
Basale rettigheder
Venskaber
At blive accepteret
Mennesker med autisme er ikke anderledes, de ønsker også de samme basale ting.
Autisme er en gennemgribende neurologisk udviklingsforstyrrelse, forklaret i den korte version. Det lyder alvorligt men oversat til mere populært sprog kan det siges at mennesker med og uden autisme kører med to forskellige styresystemer. Computerer fungerer fint med Windows/PC eller Apple/Mac, man kan imidlertid ikke fjerne styresystemet og så få en computer der fungerer på samme måde (ligesom man ikke kan fjerne eller kurere autisme)
Ud over styresystemet er der en række følgesygdomme der kan beskrives som apps (som det desværre ikke er frivilligt at installere): OCD, angst, depression osv.
Asperger eller autisme
Der er to forskellige systemer til at stille diagnoser. Det der bruges i WHO og dermed i store dele af verden (det hedder ICD 11) og så det der bruges i USA og et par andre lande. Eftersom mange oplysninger, hjemmesider og blogs kommer fra USA så er det også nyttigt at vide at det er et andet diagnosesystem de bruger. De seneste år har de to systemer dog nærmet sig hinanden på flere punkter.
Danmark følger diagnosekriterierne fra WHO ICD 11
USA bruger diagnosekriterierne fra DSM 5
Som en del af det nye system vil autisme blive klassificeret som en neuroudviklingsforstyrrelse. Underdiagnoserne Aspergers Syndrom, infantil autisme osv. fjernes og i stedet bruges autismespektrumforstyrrelser. I den beskrivelse af autismespektrumsforstyrrelser der bruges til en diagnose vil der indgå en vurdering af sværhedsgraden eller omfanget af behov for støtte. Jeg har indsat et screenshot af den nye ICD 11, så man kan se hvordan det ser ud.
Hvor udbredt er det?
Man ser nogle gange alarmerende overskrifter som udråber at vi befinder os i en “autismeepedemi” eller at antallet af autister stiger eksplosivt. Det lyder alt sammen meget dramatisk men dækker over at diagnosekriterierne er blevet bedre samt at flere børn (og voksne) undersøges for autisme.
Statistisk set kender alle 5 personer med autisme, så autisme er noget mere almindeligt, end mange tror.
Landsforeningen Autisme
I danmark siger statistikken at ca. 1 ud af 100 er autist. I andre undersøgelser (fra bl.a. Nordamerika) viser det sig at det nærmere er 1 ud af ca. 60 der er autist.
Køn og autisme
Flere drenge end piger bliver diagnosticeret med autisme. Det skyldes sandsynligvis at diagnosekriterierne, i sin tid, blev lavet til drenge. Det betyder at pigerne bliver overset når der screenes for autisme. Det betyder sandsynligvis også at de drenge der præsenterer anderledes end andre drenge (og måske mere som pigerne oftest gør) bliver overset. I virkeligheden har det slet ikke noget med køn at gøre men mere noget med om personen har en mere udadvendt eller mere indadvendt autisme og naturligvis samfundets forventninger. Der er stadig kvinder der bliver mødt med “du kan ikke have autisme, for du er en kvinde”, selv af professionelle læger og behandlere. Inden for flere autismekredse spekuleres der over om der måske i virkeligheden er en 50/50 fordeling mellem mænd og kvinder.
Autist eller person med autisme
Person med autisme eller autistisk person/autist.
Sagt på en anden måde, skal man bruge person-centreret tiltale (person-first language) eller identitets-centreret tiltale (identity-first language)?
Ifølge den største undersøgelse der er lavet, med over 11.000 respondenter er der en helt klar tendens. Resultatet af hvordan autistiske personer foretrækker at omtale sig selv fordeler sig således:
- Autist ca. 52%
- Person med autisme ca. 12%
- Bruger begge dele ca. 28%
- Ingen af delene ca 9%
Det viser at de fleste autister foretrækker at bruge ordet “autist” men også at en ganske stor del bruger begge dele. Selv bruger jeg mest “autist” men såmænd også person med autisme, mest når jeg vil tage hensyn til folk der arbejder med autister (pædagoger, undervisere osv.).
