ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, der påvirker evnen til at regulere opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsniveauet.
Hvis man vil vide mere om den “rene” ADHD så er ADHD forenigen et godt sted at besøge. De kan findes her.
Hvis man vil have en rå og ufiltreret ADHD version så kan den findes på ADDspeaker hjemmesiden. Her er der også masser af artikler om ADHD. Hjemmesiden kan findes her.
ADHD eller ADD
Jeg plejer at sige at ADD er ADHD uden hyper – det er ikke helt forkert. Men faktisk så er diagnosesystemet ved at gå væk fra de to betegnelser og slår begge dele sammen under ADHD. Til gengæld deles ADHD så op i tre typer
- ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
- ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden, dvs. ADD
- ADHD, kombineret type, dvs. med forstyrrelser af såvel opmærksomheden som af aktiviteten og impulskontrollen
Jeg ved ikke rigtigt om jeg synes det er smart eller det modsatte at fjerne betegnelsen ADD. Det er den samme underliggende vanskelighed der ligger til grund for begge dele, så det giver jo på en måde god mening. Personligt kunne jeg dog blive lidt bekymret om ADD nu bliver endnu mindre kendt end det er i forvejen? Under alle omstændigheder bruger jeg fortsat de gamle betegnelser ADHD/ADD evt. kombineret med de nye – her på siden.
ADHTISME eller AUTADHD
Det er ikke usædvanligt at have både autisme og ADHD! Det er grunden til at jeg også nævner det her på siden.
Op til 80% af børn med autisme har også ADHD/ADD! Omvendt så har 20-50% af børn med ADHD har også Autisme. Der er ganske stor variation i tallene men det er under alle omstændigheder mange der har begge dele. ADHD kan maskere en autisme som så viser sig når ADHD bliver medicineret.
Alt efter hvad der er dominerende kan man vælge at kalde sig ADHtist eller AutADHD (eller bare en af delene 🙂 ). Det er et kompliceret emne og blandingsdiagnosen er nok ikke nær så kendt som de rene diagnoser.
Umodenhed og ADHD
Dr. Russell Barkley, som er professor i psykologi og som har skrevet og forsket i ADHD, har en tommelfingerregel angående umodenhed og ADHD. Hjernen hos børn med ADHD er ca 30% længere tid om at blive færdigudviklet
Dette har intet at gøre med IQ men er blot et udtryk for modenhed. Det betyder at ADHD hjernen først er færdigudviklet i 30erne og det er nok derfor at nogle betragter ADHD som “noget man vokser fra”. Denne forskel mellem aktuelle alder og modenhed kan give børn og unge mennesker mange problemer i skolen, socialt og generelt i samfundet.