Forskning

Her på siden kommer der indlæg om forskellige forskningsartikler. Det kan være svært at trække det væsentligste ud af en artikel men jeg vil forsøge at give et kort referat af de artikler som jeg lægger her. Umiddelbart har jeg ikke tænkt mig at fremlægge nogle af de mange (mange) artikler som jeg mener er skrevet på et tyndt grundlag. Der er lavet en del artikler der omhandler “find genfejlen” eller peger på en kur mod autisme, de kommer ikke her. Man skal være opmærksom på at der er mange forskningsartikler som man ikke umiddelbart kan tilgå da man skal have abonnement på tidsskriftet (og det er dyrt!), hvis man gerne vil læse dem kan man købe artiklerne enkeltvis eller tilgå dem på udvalgte biblioteker. De fleste artikler er på engelsk.

The AASPIRE practice-based guidelines for the inclusion of autistic adults in research as co-researchers and study participants Nicolaidis C Raymaker D Kapp S Baggs A Ashkenazy E et. al. Autism 2019 vol: 23 (8) pp: 2007-2019

Her er endnu en artikel, der omhandler inddragelse af autister i den forskning der laves. Denne artikel diskuterer primært forskning hvor f.eks interview indgår som en del af projektet. Jeg ser den som relativ etnografisk i sin tilgang. Der er mange interessante perspektiver, blandt andet fremhæver de at mens inddragelse er almindelige i f.eks. køns- or racestudier så er det ikke nær så almindeligt i autisme studier. Forskerne er simpelt hen ikke trænet i, overhovedet at overveje, at man bør inddrage den målgruppe man forsker i.

“we have also noticed that autism
researchers, many of whom have not been trained to closely consider issues of power and
privilege, are often unprepared to meet the demands of working with community partners.” Derudover fremhæver forfatterne at de ofte har mødt klassiske stereotyper som f.eks at autister der er i stand til at tale og fremlægge deres mening, slet ikke er autister.

Artiklen afslutter med en række konkrete tiltag. Der er rigtig gode forslag imellem, som f.eks at gøre sproget i spørgeskemaer mere konkret.

Artiklen er ikke frit tilgængelig men kan findes her.

Retningslinjer for at foretage forskning i det autistiske samfund
billedet forestiller rapportens forside.

Gowen, E., Taylor, R., Poole, D., Bleazard, T., Greenstein, A., & Baimbridge, P. (2017). Guidelines for conducting research with the autism community. Downloaded 27. September 2019

Denne artikel handler om etiske retningslinjer når man bedriver forskning i/med det autistiske samfund. Det er en helt utrolig vigtig artikel og den viser vejen frem for al forskning i autisme, ADHD osv. osv. Denne tilgang er et nybrud i forhold til at inddrage de folk som der forskes i!! Utroligt vigtigt hvis man vil have ryddet ud i de værste fejltagelser som, ofte velmenende, forskere nogle gange laver. Her kræves forskning der stræber efter at hjælpe det autistiske samfund.

Artiklen gennemgår de overvejelser forskere bør gøre sig inden de overvejer et forskningsprojekt hvor autister indgår (de skriver også at retningslinjerne bør omhandle andre grupper).

Specifikt gennemgås disse punkter:
• Overvejelser inden projektet startes
• Rekruttering af deltagere
• Overvejelser af procedurer
• Overvejelser om hvad der skal ske når projektet er slut.

Jeg kan i det hele taget slet ikke få armene ned! 🙂 🙂

Artiklen er frit tilgængelig i sin fulde længde og kan findes her