Næste års SIKON Konference afholdes d. 27. og 28. april i ODEON, Odense.

Det overordnede tema er ”AUTISME og Trivsel”. Sidetemaerne er ”Familiedynamik”, ”Skole & Uddannelse” og ”Beskæftigelse”. Call for papers er lukket og talerne er udvalgt. Programmet er dog ikke offentliggjort endnu. Jeg følger op når programmet bliver kendt og tilmelding til konferencen åbner.

Det hele løber af stablen den 26. februar og der vil være en masse spændende indlæg samt overrækkelse af Silas Dam Prisen.

Link til tilmelding

Så sidder man der, eller rettere jeg sidder her og du sidder dér. Sammen men hver for sig som er blevet det nye mantra. Hvis man ikke er vant til at tilbringe dagene alene så kan det være svært. En af de ting der er vigtige er en vis form for struktur på dagen, især hvis der er børn i hjemmet.

Det er vigtigt at have nogle faste holdepunkter så dagen ikke bare ender i søndagssump. Herhjemme sætter vi vækkeuret og starter Sofaskolen kl. 8.30.

Sofaskolen tilbyder gratis virtuel undervisning i dansk og matematik til alle elever i grundskolen. Linket til Sofaskolen er her  

Når sofaskolen er slut så er det tid til en gåtur. Det er sundt at komme uden for i den friske luft og godt for os alle sammen at vi ikke skal sidde og kigge på hinanden 24/7. Dernæst er der andre aktiviteter f.eks pandekagebagning, live fra Randers Regnskov, spille musik osv. Kl. ca. 14 er det computerspilletid. Så er der aftensmad kl. 18 og sengetid kl. 21. Et dagsskema der slet ikke er detaljeret men det virker for os.

Hvis man vil have mere struktur så kan man lave et skema på papir eller på whiteboard. Der er masser af muligheder for at få inspiration på Pinterest.

Det er blandt andet her at autister har årevis af god erfaring. I årevis har vi alle undersøgt hvilke muligheder der virker for lige præcis os – nu er det så NTernes tur til at ønske struktur på dagen.

Hvis du endnu ikke har en autistisk ven så find en hurtigst muligt. De aller fleste af os er faktisk søde og venlige og vil gerne hjælpe, især hvis det ikke indebærer at mødes på en støjende cafe sammen med en masse mennesker.

Disclaimer: Har du mødt én autist har du mødt én autist. Mine tanker dækker selvfølgelig mig, men omfatter ikke alle autister.

Så lukkede skoler og arbejdspladser over hele landet. Statsministeren og myndigheder råder befolkningen til at arbejde hjemmefra, undgå større forsamlinger og i det hele taget være sammen hver for sig. Så vidt jeg kan læse mig til så har den almene befolkning nu brug for massive mængder af råd til hvordan man klarer den sociale isolation og aleneheden.

Hvis der er nogen der har viden om at være sammen hver for sig, så er det autister, aspies, aspergere, mennesker med autisme eller hvad vi nu går og kalder os selv. Autister portrætteres i medierne enten som geniale programmører eller folk der kun er i stand til at stable dåser i et supermarked. Derudover er det også et skældsord ”din autist” bliver der råbt gennem klasselokalet hvis der er nogen der formaster sig til at stikke lidt udenfor klike-kulturen.

Hvis jeg slår op på Netdoktor kan jeg læse at: Autisme er en psykisk udviklingsforstyrrelse, hvor det dominerende symptom er, at barnet (og senere den unge og voksne) har vanskeligheder med socialt samvær og empati i forhold til andre mennesker. Det centrale symptom er problemer med socialt samvær, hvortil kommer kommunikationsvanskeligheder og stereotype, ensidige handlemønstre.

Denne forkortede beskrivelse fra Netdoktor er naturligvis blot en lille del af det man kan læse om diagnosen på danske og udenlandske sider. Det er dog tydeligt at det alt sammen er skrevet af ikke-autister (også kaldet allister) og at de anser det for dybt problematisk at der findes autister. Også kaldet den medicinske model.

I de autist aktivistiske kredse hvor jeg færdes betragtes autisme som en del af den menneskelige neurodiversitet – vi er neurodiverse (sammen med ADHDere etc.). Der findes ikke bare én slags rigtig hjerne og så alle de forkerte hjerner. Til gengæld findes der en stor naturlig variation i den menneskelige hjerne. Man kan sige at neurodiversitet er i familie med biodiversitet – bare i hjernen.

Når man benytter den neurodiverse model betyder det naturligvis også at man ser realistisk på mange af de udfordringer der kan følge med en autisme diagnose. Der er bestemt også en grund til at autisme kategoriseres som gennemgribende og et handicap. Der er masser af udfordringer, og følgesygdomme, også hos dem der normalt betegnes som ”højt fungerende”. Nogle af de almindligste er angst, depression og OCD samt de fysiske epilepsi og forskellige bindevævssygdomme. Vi har generelt stor erfaring i at tackle modgang.

Disse forskelle i hvordan mennesker behandler informationer, i hvordan man tænker, lærer eller fungerer socialt kan også være en styrke. Hvis man betragter autisme som en del af den menneskelige variation så går vi fra at være en sygelig del af menneskeheden der skal reddes eller kureres til faktisk at kunne bidrage med vores viden og erfaring. Neurodiverse mennesker har bidraget til udviklingen af teknologi og kultur gennem hele menneskehedens historie. Lige i tilfældet Corona-virus så kan vi bidrage med en hel del erfaring i at tackle alenetid, være afsondret og kun være sammen med andre mennesker i afmålte doser.

Sidste uge var det dybt problematisk at være en introvert der helst vil sidde i sofaen med en kop the og en nørdet serie. Nu er det (livs)nødvendigt at flere indser fordelene ved aleneheden.

Disclaimer: Har du mødt én autist har du mødt én autist. Mine tanker dækker selvfølgelig mig, men omfatter ikke alle autister.

I mellemtiden vil jeg lave opdateringer om hvordan vi kommer gennem livet i isolation.

Det er noget der er yderst almindeligt når en autistisk person bliver stresset, at evnen til at kommunikere mundtligt bliver mindre eller forsvinder. Disse hjælpekort eller infokort er lavet til at have i lommen eller pungen og kan så vises hvis man havner i en situation hvor sproget svigter.

Der er masser af eksempler på kort med engelsk tekst (søg på: infocard autism), men jeg syntes at der manglede nogle på dansk. Jeg har lavet en første version der kan downloades som en pdf fil. Man kan så klippe det ud og folde det, eventuelt laminere det. Der er to versioner et med: Jeg er autist, og et med: Jeg har autisme. En pdf fil kan downloades her

De skriver: Hvis du har et usynligt handicap eller en skjult diagnose, der gør turen gennem lufthavnen til en større udfordring end ellers, kan du fra 1. januar 2020 bære “solsikkesnoren”.

Den signalerer til os, der arbejder i lufthavnen, at du kan have behov for ekstra hensyn, tid eller tålmodighed. Vi spørger ikke hvilken diagnose eller handicap du har, men vi spørger helt sikkert hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Du kan hente solsikkesnoren fra 1. januar 2020 i Informationen i Terminal 3. Den udleveres også fra de fleste check-in skranker.

Der var en masse interessante talere jeg havde set frem til, samt nogle overraskelser. Jeg kunne tage en masse med fra næsten samtlige foredrag, selv om nogle naturligvis var mere relevante end andre. Især havde jeg set frem til at høre Chris Bonello, Temple Granding og en fyr der hedder Tim Chan. Tim er nonverbal og kommunikerer viv en talemaskine. Det var super inspirerende at høre om hvordan hans familie håndterede problemerne i hans barndom. Han har sin egen Ted-Talk: her

Nu skal jeg lige absorbere det hele. Men jeg har da fået en idé eller to til nogle nye projekter

En af talerne i dag var Temple Grandin. Jeg har længe ønsket at høre netop hende.

Her er 400 sider med beretninger fra alle deltagerne i det psykiatriske system, både ansatte og brugere. Personlige beretninger, digte og tegninger – det hele er med. Jeg har bidraget med en lille bitte del til helheden.

En værdig psykiatri for alle har fået trykt bogen som en gave til politikerne. Endnu er bogen ikke på gaden; men de, der har crowdfundet for et bestemt minimumsbeløb vil snart modtage den med posten.

Der er overdragelses-ceremoni den 22. oktober og demonstration.